Frit valg og mange valgmuligheder er vel godt…?

Siden Adam Smith har ideen om, at størst værdi bliver skabt af ’den usynlige hånd’ gennem den enkeltes bevidste optimering af sin egen situation, installeret sig selv sammen med idealerne om frihed og det frie valgs lyksaligheder i al vores tænkning.

Det har længe været god tone i frigørelsens og den liberale markedsøkonomis navn, at maksimere vores valgmuligheder. Vi vil tage mennesker alvorligt som frie og selvbestemmende individer. Vi kan selv. Paradoksalt nok handler vores forsøg på at leve simplere, få mere tid og arbejde mere effektivt og målrettet ofte om, at vi skal 'mærke efter hvad vi virkelig vil' - men det er netop fordi vi kan vælge frit, at vi har problemer!

En gruppe psykologer og adfærdsøkonomer har således i løbet af de sidste par år udfordret denne liberale grundfilosofi med en række slående fakta. Vi vælger sjældent optimalt i forhold til vores egne ønsker og behov og vores forventninger til tilfredsstillelse stiger proportionalt med friheden og valgmulighederne.

Forsøg viser at vi enten slet ikke vælger, tager dårligere beslutninger, når vi vælger og er mindre tilfredse med de valg vi endelig gør - jo flere valgmuligheder der er. F.eks viser studier af frit valg af energi leverandør, at de som faktisk ’shopper rundt’ som det anbefales, ender med at betale højere regninger!

I supermarkedet køber vi det, der står forrest, og ikke det, der er sundest. På kontoret sidder vi ned dagen lang i stedet for at stå op engang i mellem. Holdningsændringer ændrer ikke altid adfærd.

Derfor er det, som leder, som politiker og som forældre, nødvendigt at tilskynde os til at tage de rigtige valg og få de rigtige handlinger ind på rygmarven med små puf, der tager højde for vores mangelfulde biologi og fornuft, og leder os i den rigtige retning.

Det kaldes valg-arkitektur. I stedet for at belære hinanden med anvisninger og advarsler og i stedet for hele tiden at gennemsøge sit indre efter behov, ønsker og uudnyttet potentiale, er det ofte mere givtigt at designe det landskab, som vores frie valg bevæger sig på. Det gælder ikke kun i børnehaven, men også på arbejdspladsen - og når kvinder selv skal skifte olie på bilen;-) :

Nudge, nudge!
I bogen "Nudge – Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness" skriver adfærdsøkonom Richar H. Thaler og politolog Cass R. Sunstein, at ethvert udbud af valgmuligheder jo allerede indeholder en prioritering.

Thaler og Sunsteins arbejde kan ses som en videreførelse af nobelpristagerne Daniel Kahneman og Amos Tverskis banebrydende arbejde fra 1973, hvor de viser, at mennesket netop ikke er denne rationelle maskine, denne Homo Economicus, der altid er den bedste til at vælge optimalt for sig selv.

Men vi har fået en tendens til at tro, at når nogen agerer på en bestemt måde så er det ’med vilje’ eller i hvert fald noget, der kommer ’indefra’. Et godt eksempel er de moderne måder at arbejde med værdibaseret ledelse, coaching, lean og forandrings-ledelse. Men nu viser det sig så at ’miljøet’ og omgivelserne – især de sociale – har meget større effekt end de fleste tror, og at vi kan bruge den viden til at blive både gladere og mere effektive.

Marketingfolk har i lang tid udnyttet denne viden om hvad der styrer vores adfærd, når butikker f.eks indrettes med friske fødevarer først og slik til sidst.

Og det er jo sådan at vores adfærd og reaktioner konstant påvirkes – både positivt og negativt uanset hvad - den nyeste forskning giver indsigt i hvordan og hvorfor.

Hjernen gør en masse selv - uanset hvad.

Derfor skal vi som organisationer og ledere arbejde bevidst med Nudge - det lille kærlige skub, som hjælper os med at gøre det rigtige - altså handle rigtigt og ikke tænke rigtigt.

Mettelene er medforfatter til bestselleren 'Oplagt - at lede adfærd', som handler om alt dette. Man kan smuglæse og bestille bogen på Djøf Forlag.